tirsdag den 28. maj 2013

Wales - Havfiskeri

Vi har i samarbejde med Fiskeavisen lavet denne tur til Wales hvor vi har booket en båd i tre dage. Baggrunden for rejsen var en testtur i 2011 hvor vi, på trods af dårligt vejr, havde et godt og spændende fiskeri. Turen koster lige knap 5.000 kr. og det er endda inklusiv fly, bil, båd, B&B og dansk turleder og det er jo ikke meget mere end en to-dages tur på Nordsøen koster.

Læs mere om turen her: http://www.kiplingtravel.dk/fiskerejser/wales-_artsfiskeri.aspx

Her er kort om turen i 2011:

Vi ankommer til London hvor vi afhenter vores bil og efter ca. 3 timers kørsel ankommer vi til vores hyggelige B&B i Wales. Aftenen går med en tur på den lokale pub og så med at tjekke vejrudsigter som ikke ser for gode ud.

Næste morgen blæser det ganske rigtigt temmelig meget men skipperen beslutter at vi sejler ud og prøver at finde læ alligevel. Tidevandet herovre er enormt og båden ligger lige nu, ved lavvandet, 8 meter under bådbroen og når det så er højvande kan man gå lige ombord, imponerende. Fiskeriet er også afhængigt af tidevandet og når strømmen er stærkest kan man ikke fiske på dybere vand og må søge ind under land imens. Man kan derfor kun fiske ude midt i fjorden i små 3 timer lige omkring strømvendingen. Vi måtte fiske tæt under land hvor vi kunne finde lidt læ og fiskeriet var derfor ikke optimalt. Dagen bød dog på 6 havål, en håndfuld mindre rokker og den allestedsværende småplettet rødhaj.
Stor havål
Anden dagen var helt anderledes, solen skinnede og vinden havde lagt sig. Vi sejlede ud ad i fjorden og skulle finde nogle agnfisk i form af makreller. Da de var i hus gik vi på lidt dybere vand hvor vi skulle mede efter havål, rokker og hajer. Jeg tænkte at nu skulle den bare have en hel makrel på krogen og i vandet kom den, selvom skipper syntes det var en lidt voldsom agn. Der gik noget tid uden jeg mærkede noget og jeg begyndte at tvivle på mit agn-valg. Pludselig var der nap og fisken fik lige 30 sekunder inden tilslaget, fast fisk og stor modstand. Det var stor havål som havål havde bidt på og den kæmpede hårdt, selv da den kom op i overfladen gav den ikke op og det var her jeg fik beviset på at en ål kan svømme baglæns. I tidevandstrømmen var det næsten umuligt at få fisken ind til båden og når skipperen så gaffer forkert 2 gange, når man at blive ret nervøs. I båden kom fisken heldigvis og det var ikke en kæmpe ål, men med 14,1 kg var jeg alligevel en meget glad mand.

Resten af dagen fik vi masser af fisk. Jeg fik selv 3 forskellige slags rokker og 2 ål mere.
Rokke
Sidstedagen blæste desværre også mere eller mindre væk, vi fik en kort dag på havet og fangede igen nogle ål og rokker. Pga. vinden kunne vi ikke gå ud på i midten af fjorden og satse på de store ål igen.
Aftenen blev brugt på pubben og vi kunne rejse hjem dagen efter i høj sol, 30 grader og helt vindstille. Lidt ærgerligt men vi fangede da en del nye arter og pæne ål.

Rødplettet haj

Blåstak

Red Band Fish



Ingen kommentarer:

Send en kommentar